På en vandretur fra Abisko mod syd ad Kungsleden var jeg heldig at være i nærheden af Kebnekaise i et par solrige dage. En fin tur på blev belønnet med en fantastisk udsigt over fjeldene i nærheden. Kebnekaises sydtop var nok det højeste punkt i Sverige i 2009. Siden er gletscheren på toppen smeltet noget ned og nu er nordtoppen det højeste punkt. Jeg var vældig fristet til at prøve et nå nordtoppen også. En fin sti viste vej, men uden sikring ville et enkelt fejltrin nok ende fatalt i en voldsom glidetur ned fra fjeldet. Så jeg nød sydtoppen og udsigten mod nordtoppen. Glædede mig over at få set det hele i smukt og klart vejr.